
Livets Sti
“Bevar stemmerne – gem historierne”
Livet er en sti fyldt med minder, oplevelser og historier, som vi bærer med os. Men hvis vi vil bevare dem, kræver det nogle gange, at vi prioriterer den tid og de følelser, det tager – ellers kan de gå tabt og blive glemt.
Med Livets Sti får I mulighed for at indfange og bevare jeres kæres stemmer, historier og oplevelser, så de kan leve videre for jer og kommende generationer.
Uanset om I vil gå en tur, sidde hjemme i trygge omgivelser eller mødes på en restaurant, kan I optage et minde, der kan lyttes til igen og igen. I kan optage på egen hånd, få min hjælp til optagelsen, eller jeg kan skabe og stå for en struktureret optagelse, hvor livets sti fortælles i kapitler og med et lyduniverse der understøtter historierne. Alle optagelser laves med udstyr i højeste lydkvalitet og redigeres samt mixes nænsomt, så de bliver en behagelig og klar lytteoplevelse bagefter.
Lad historierne blive fortalt – og skab en sti af minder, der kan følges i generationer.
HVORDAN FUNGERE DET
Format 1 – Egen hånd
En fleksibel løsning, hvor I selv optager lydminderne.
I lejer en taske med professionelt lydudstyr op til 2 personer med headset
Jeg møder jer på dagen, hjælper med montering og opsætning, så alt fungerer optimalt.
Herefter kan I frit tage tasken med og optage fortællingerne i jeres eget tempo. (2 timer inkluderet fra i starter optagelsen)
Efter endt optagelse afleveres tasken, og jeg sørger for en let redigering, så lydkvaliteten er i top.
I får et enkelt kort, der hjælper med at strukturere og huske de vigtigste begivenheder i et liv – store som små igemmem kapitaler
Start pris: 0,- DKK
-
Lydtasken giver jer friheden til selv at optage værdifulde minder i trygge og velkendte omgivelser. I lejer en taske med professionelt lydudstyr, som er nemt at bruge, og jeg sørger for, at I kommer godt fra start.
Hvad er inkluderet?
Professionelt lydudstyr – En brugervenlig optageløsning med mikrofon-headsets og kabler.
Personlig introduktion – På dagen mødes vi, hvor jeg hjælper med opsætning og sikrer, at alt fungerer optimalt.
Frihed til at optage – I kan tage tasken med, interviewe og indfange minder i eget tempo.
Lydredigering – Når I afleverer optagelsen, klipper og justerer jeg lyden, så den står skarpt.
Lydtasken er en enkel og fleksibel løsning, hvor I kan skabe autentiske og nærværende lydminder på jeres egne præmisser.
-
Jeg sørger og står for optagelsen på dagen 2500,- DKK
Per ekstra lydheadset 600,- DKK
Køb et fotografi med
Format 2 – Livets kapitler
Jeg står for hele optagelsesprocessen.
Vi planlægger en optagelse med en rød tråd i fortællingen.
Jeg interviewer og guider gennem samtalen for at skabe en naturlig og sammenhængende fortælling.
Optagelsen varer ca. 2 timer.
Efterfølgende klipper og redigerer jeg materialet og skaber et lydunivers, der understøtter personens liv og minder – inklusiv vigtige lyde, der har haft særlig betydning.
Start pris: 0- DKK
-
Med denne løsning står jeg for hele optagelsesprocessen, så I kan læne jer tilbage og nyde samtalen. Gennem en tryg og nærværende oplevelse guider jeg personen gennem deres fortælling og sørger for, at minderne bliver bevaret i en smuk, sammenhængende lydfortælling.
Hvad er inkluderet?
Planlægning af samtalen – Vi skaber en rød tråd og kapitler for optagelsen.
Professionel optagelse – Jeg interviewer og guider undervejs for at sikre en naturlig og nærværende fortælling.
Lydredigering og klipning – Optagelsen bliver klippet og finpudset, så den fremstår klar og velstruktureret.
Personligt lydunivers – Jeg tilføjer stemningslyde og elementer, der understøtter personens historie og minder.
Færdigt lydminde – En smukt bearbejdet optagelse, der kan deles med familie og gemmes for eftertiden.
Den fulde optagelse er for jer, der ønsker en gennemarbejdet og professionel lydfortælling, hvor intet bliver overladt til tilfældighederne.
-
Jeg sørger og står for optagelsen på dagen 2500,- DKK
Per ekstra lydheadset 600,- DKK
LIVETS KAPITLER – EN STRUKTUR FOR LYDMINDER
Hvert liv er unikt, og ikke alle har haft de samme oplevelser. Derfor er kapitlerne i en lydoptagelse ikke faste, men en fleksibel ramme, der passer til den enkeltes historie. En mulig struktur kunne være barndom, ungdom, kærlighed, arbejdsliv og de små øjeblikke, der former os – men det vigtigste er, at fortællingen følger den enkeltes liv.
Når vi optager livshistorier, bruger vi kapitler for at gøre minderne lettere at huske, fortælle og forstå. De skaber en rød tråd, der giver mening for både den, der deler sin historie, og dem, der lytter. Det bliver et levende arkiv af erfaringer, følelser og oplevelser, bevaret for fremtidige generationer.
-
Kapitel 1: Barndommens Land
Hvor blev du født, og hvordan var dit barndomshjem?
Hvilke lyde husker du fra din barndom? (Forældres stemmer, skolegården, gaden, radioen)
Hvad legede du som barn? Hvem var dine bedste venner?
Kapitel 2: Ungdommens Drømme
Hvordan var din teenage- og ungdomstid?
Hvilken musik lyttede du til, og hvilke dansesteder eller fester husker du?
Forelskelser, venskaber og de første store beslutninger i livet.
Kapitel 3: Kærlighed og Familie
Hvordan mødte du din første kærlighed eller din livspartner?
Hvordan var det at stifte familie eller opleve kærlighed på godt og ondt?
Hvilke traditioner har præget dit familieliv?
Kapitel 4: Arbejdsliv og Hverdag
Hvad arbejdede du med, og hvordan så en almindelig arbejdsdag ud?
Hvordan har arbejdet formet dig, og hvilke kollegaer gjorde indtryk?
Hvilke store begivenheder i samfundet påvirkede din tid på arbejdsmarkedet?
Kapitel 5: Livets Højde- og Lavpunkter
Hvad er de største øjeblikke i dit liv – de glade og de svære?
Har der været udfordringer eller vendepunkter, der formede dig?
Hvordan har du overvundet livets svære perioder?
Kapitel 6: Fritid og Passioner
Hvilke hobbyer, rejser eller interesser har fyldt dit liv?
Er der en særlig passion eller aktivitet, du har dyrket gennem årene?
Hvordan har fritiden ændret sig gennem livet?
Kapitel 7: Erfaringer og Råd
Hvis du kunne give et råd til de yngre generationer, hvad ville det være?
Hvad er det vigtigste, du har lært om livet?
Hvis du kunne give en besked til dit yngre jeg, hvad ville du sige?
Kapitel 8: Minder og Efterklang
Hvilke minder holder du allermest af?
Hvordan vil du gerne huskes?
Hvad betyder familie, venskab og kærlighed for dig i dag?
Bag om
Mit navn er Matias Brogård, og jeg har altid været draget af lyd. Ikke bare som noget, vi hører, men som noget, vi mærker. En stemme kan føles varm og nær – som et kram fra en, vi savner. Lyde kan vække minder, tage os tilbage til bestemte øjeblikke og få os til at føle os forbundet, selv når vi er langt fra hinanden.
Jeg har arbejdet med lyd i mange år – med optagelse, redigering og lydfortællinger til film, tv og podcasts. Men noget af det vigtigste, jeg har lært, er, at lydens kraft ikke kun ligger i teknikken, men i det, den gør ved os. Den bringer os tættere på hinanden.
Derfor skaber jeg lydminder – optagelser, der fastholder historier, stemmer og følelser, så de kan leve videre. Det handler ikke kun om at bevare fortiden, men om at skabe noget, der kan lyttes til igen og igen – som en stemme, der aldrig forsvinder.